abacus (søjleelement)

I den doriske søjleorden er abacus skarpkantet og glatslebet (se illustration). I den joniske søjleorden er den rund med profilerede kanter og ofte dekoreret med en bemalet eller udhugget kyma (bladfrise). I den korinthiske søjleorden har abacus en konkav (hul, indadbuet) profil.

Det er en kendt sag, at de græske templer af marmor bærer præg af, at de samme konstruktioner tidligere har været udført af træ. Den klare, flade, firkantede form på abacus på de doriske søjler er et tydeligt eksempel på dette.

I marmor er det doriske kapitæl og abacus udført i én og samme stenblok; udført i træ har man til det brede og runde søjlekapitæl brugt endetræ med årerne stående lodret. Endetræ har en tendens til at revne ind mod centrum, og ved store lodrette trykkræfter er der også risiko for at kanter langs de lodrette årer flækker. Det kan blive kritisk, bl.a. ved hushjørner og hvor to overliggende bjælker bliver samlet midt over søjlekapitælet.

Ved på dette sted at anbringe en løs trykfordelingsplanke, hvor årerne liggende vandret, har de græske træbygmestre taget byggeteknisk højde for dette problem. De senere stenhuggere har troligt efterlignet denne teknik i marmor, og dermed står abacus som et spor efter tømrerarbejdet.

• arkitrav
• Grækenland i Oldtiden (arkitektur)
• kapitæl
• søjleorden