Zorba er navnet på hovedpersonen i den græske forfatter Nikos Kazantzakis' roman om Alexis Zorbas, naturmennesket med den stærke personlighed (1946, dansk titel: Spil for mig, Zorbas, 1954).

Faktaboks

Etymologi

Navnet Zorba spiller på betydningen af tyrkisk zorba 'despotisk grov person'.

Også kendt som

Zorbas

I 1964 kom filmen Zorba the Greek instrueret af Michaël Cacoyannis med musik af Mikis Theodorakis. Filmen blev en international succes, titelmelodien blev udgivet på grammofonplade, og der skabtes adskillige Zorba-danse på grundlag af den dans, som skuespillerne Anthony Quinn og Alan Bates illuderer i filmens slutscene.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig