Zongodalen, smuk dal og udflugtsmål i nærheden af La Paz, Bolivia. Dalen falder fra 4600 til 1500 m.o.h. over kun 33 km; øverst ligger et vandkraftværk og en gammel akvædukt. Dalen var især kendt for en lang isgrotte, men isen smeltede bort i begyndelsen af 1990'erne.