Zillertaler Alpen, stærkt gletschereroderet gruppe i Centralalperne på grænsen mellem Østrig og Italien 50 km SØ for Innsbruck. Bjergkæden mellem Brennerpasset og Birnlücke opdeles i et kortere afsnit, Tuxer Hauptkamm med Olperer (3476 m) og den længere Zillertalerkamm, der strækker sig ind i Italien og kulminerer i Hochfeiler (3509 m). I bjergmassivet foregår betydelig energiudvinding fra vandkraftværker.

Se også Alperne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig