Zhuhong, 1535-1615, fornyer af den kinesiske buddhisme. Som leder af Yunqi-klosteret nær Hangzhou gjorde Zhuhong dette til et forbillede for monastisk disciplin og for den kombinerede praksis af chan- (se zenbuddhisme) og Jingtu-buddhisme. Hans lære byggede ligesom Jingtu på recitationen af Amitabhas navn, som han forbandt med begrebet om yixin 'det ene hjerte' og tolkede som en form for indsigtsmeditation, der ligesom chan-meditationen tog sigte på den endegyldige oplysning.