Zhenjiang, Chenchiang, Chinkiang, en over 2500 år gammel by i Jiangsuprovinsen i det østlige Kina; 1,19 mio. indb. (2010). Administrativt omfatter byen et amt og tre mindre byer og har en samlet befolkning på 3,11 mio. indb. Den ligger ved Chang Jiang (Yangtze Kiang), hvor floden krydses af Kejserkanalen, og den har traditionelt været et vigtigt knudepunkt for handel og trafik mellem Syd- og Nordkina. Zhenjiang var Jiangsus hovedstad i perioden 1928-1949.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.