Zenon, Zeno, Tarasis, død 491, byzantinsk kejser fra 476. Zenon, der kom fra Isauria, vandt indflydelse ved at bekæmpe germanernes store betydning i Konstantinopel og blev svigersøn til Leon 1. Han forsøgte at forene stridende kristne, men kom i konflikt derom med paven i Rom. Det lykkedes Zenon at befri det østlige Middelhavsområde for de germanske lejetroppers og indvandrerfolks indflydelse.