Zaki Youssef

Faktaboks

Zaki Youssef
født:
1979

Zaki Youssef, f. 1979, dansk-egyptisk rapper, komponist, skuespiller og dramatiker. Zaki Youssef har været en markant kunstner på den danske rapscene i en årrække. Hans anmelderroste første solo album MusikMozaik (2001) fik ham bl.a. nomineret til bedste nye rapper til Danish HipHop Awards. Han har turneret i USA, Afrika, Mellemøsten og Europa. Zaki udgav sit andet album Life, Love & Resistance i 2008. På teaterscenen Zaki Youssef har medvirket i og skabt musik til Rasmus og Jamilla på Edison (2007), spillet titelrollen i Don Juan på Betty Nansen Teatret (2007) og medvirket i Hotel Europa vol. 2 på Teater Republique (2011). Han har tidligere på Det Kongelige Teater skabt musikken til balletten Othello (2008-10) og optrådt til en række koncerter i samarbejde med Middle East Peace Orchestra. Zaki Youssef har været udnævnt til årets kunstner på Det Kongelige Teater, optrådt på den egyptiske statsopera og har vundet Frederiksbergs talentpris 2008. Han vandt i 2011 Reumert Talentprisen for at have skrevet og spillet hovedrollen i Præmieperker på Det Kongelige Teater.

Zaki Youssef er desuden involveret i en række politiske og sociale netværk på græsrodsniveau i både ind- og udland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig