Zagwedynastiet, etiopisk kongedynasti, der var ved magten ca. 1150-1270; Zagwe afløste det semitiske kongedømme i Aksum og var i stedet domineret af det kushitiske folk Agaw, hvoraf navnet Zagwe kommer. Dynastiet er især kendt for de monolitiske kirker i hovedstaden Lalibela, opkaldt efter en af kongerne. Zagwedynastiet mødte stærk modstand fra de semitiske folkeslag og blev styrtet af den amhariske leder Yekuno Amlak (d. ca. 1285).