ZAPU, Zimbabwe African People's Union, oprørsbevægelse og politisk parti, grundlagt i 1961 af Joshua Nkomo. ZAPU, der domineredes af ndebelefolket, kæmpede fra baser i Zambia for Rhodesias selvstændighed og mod det hvide mindretalsstyre. 1976-80 var ZAPU forenet med ZANU i Patriotic Front (PF). De to partier gik i 1987 sammen i ZANU-PF.