Faktaboks

Yves Saint-Laurent

Yves Henri Donat Mathieu-Saint-Laurent; forkortet: YSL

Født
1. august 1936, Oran, Algeriet
Død
1. juni 2008, Paris, Frankrig
YSL
Yves Saint-Laurent fotograferet den 12. oktober 1977.
YSL
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Yves Saint-Laurent var en fransk modeskaber. Efter uddannelse som tilskærer præsenteredes hans tegninger for Christian Dior, der straks ansatte ham.

Efter Diors død i 1957 udnævntes Saint-Laurent til chefdesigner hos modehuset Dior. Han havde succes med trapezlinjen i 1958, Y-linjen, dvs. korte, taljerede skørter i 1959 og strik med turtleneck i 1960.

I 1962 åbnede han eget hus, hvor han foruden haute couture kreerede børnetøj, pelsværk, teater- og filmkostumer. I 1966 åbnede han sin første butik med prêt-à-porter-tøj på venstre Seinebred i Paris; I 1973 introducerede han herretøj.

Saint Laurent benyttede 1900-tallets kunst i sine kreationer, der i klassisk perfektioneret og graciøs, kropsnær stil også var inspireret af gademoden.

I 2002 trak han sig tilbage efter mere end 40 år i toppen af den franske og internationale modeverden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig