Ymer

Ifølge den nordiske skabelsesberetning, fortalt i Snorres Edda, levede urjætten Ymer af at die koen Audhumbla. Det er dette motiv, som Kai Nielsen har givet form. Den fremtrædende placering, som Ymers kønsdele indtager, gav anledning til en længere offentlig debat, da sandstensskulpturen i 1913 blev placeret på torvet i Faaborg. I 1964 blev den afløst af en bronzestøbt udgave, der hurtigt blev blankslidt på et bestemt sted.

Ymer. Kai Nielsen Ymerbrønden; sandsten 1912-113. Faaborg Museum
Af .

Artikelstart

Ymer er urjætten i nordisk mytologi.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Ymer kommer af indoeuropæisk *jémos 'tvekønnet, tvilling', måske beslægtet med Gemini.

Ifølge skabelsesberetningen i Snorri Sturlusons Edda opstod Ymer, idet heden fra Muspelheim og rimen fra Niflheim mødtes i gabet Ginnungagab. Ymer er stamfader til rimtursernes jætteslægt.

Aserne Odin, Vile og Ve dræber urjætten, og af hans krop former de kosmos (den velordnede verden). Hans blod bliver til vandene, kroppen til jorden, knoglerne til bjergene, og hans kranium til himmelhvælvingen.

Som værn imod jætterne opfører aserne borgen Midgård, bygget af Ymers øjenbryn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig