Faktaboks

Yasmina Khadra

Mohammed Moulessehoul

Født
10. januar 1955, Kenadsa, Algeriet
Nationalitet
algerisk

Yasmina Khadra.

.

Yasmina Khadra er en frankofon forfatter fra Algeriet. Han blev født i Kenadsa i Algeriets del af Sahara. Hans far var officer, og som ni-årig blev Yasmina Khadra optaget på en militærskole. I 1973 skrev han sit første værk, novellesamlingen Houria, som dog først blev udgivet i 1984. Han var officer i Algeriets hær i en periode, hvor landet stod over for store interne uroligheder, og flyttede i 2001 til Aix-en-Provence. Han var fortsat med at skrive, men under pseudonym, som han først afslørede i sin landflygtighed af frygt for forfølgelse og censur.

Khadras engagerede romanværk

Yasmina Khadra kaster i sine bøger et engageret blik på den arabiske verden set indefra. Det gør han med sans for områdets mange konfliktflader og klartseende analyser af den politiske og sociale virkelighed.

På dansk er udkommet:

  • L'attentat (2005, på dansk Attentatet, 2006).
  • Les Sirènes de Bagdad (2006, på dansk Sirenerne i Baghdad, 2008), der udspiller sig under Irakkrigen.
  • Les Hirondelles de Kaboul (2002, på dansk Svalerne i Kabul, 2009), om Afghanistan under Taleban-styret.
  • Ce que le jour doit à la nuit (2008, på dansk Som nat følger dag, 2011), som skildrer en ung mands udvikling fra 1930'erne frem til Algeriets selvstændighedsproces efter 2. Verdenskrig.
  • I L'Equation africaine (2011, på dansk Sort måne, 2013) bliver to hvide mænd taget til fange af pirater i farvandet øst for Afrika.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Black, Cécile (2011). Franske stemmer i København:5 år med samtaler i Den Franske Bogcafé. København: Den Franske Bogcafés Forlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig