Y's Men International, grdl. 1922 i USA som støtte for YMCA, siden udbredt i 39 internationale regioner som Y's Men eller Y's Women, der bl.a. rejser penge til støtte for KFUMs og KFUKs arbejde og engagerer sig aktivt i andre samfundsmæssige og religiøse anliggender uden om partipolitik. Danmark udgør én region; den første Y's Men Club stiftedes 1953 i Århus, og i dag (2001) findes ca. 130 klubber med 3300 medlemmer.