Würzburg

Würzburg er berømt som den sydtyske baroks hovedby, og de fleste af byens bygninger og monumenter er genopført efter 2. Verdenskrigs omfattende ødelæggelser. Den ældste bro over Main (1473-1543) er smykket med helgenstatuer fra 1700-t.

Den romanske domkirke Sankt Kilian (1000-1200-t., ombygget i barok ca. 1700) har gravmæler udført af bl.a. Tilman Riemenschneider, der virkede i Würzburg.

Blandt talrige andre kirker er den romanske Neumünster (1000-1200-t.), der ligeledes er ombygget i barok. Højt på Mains venstre bred ligger Festung Marienberg, hvis ældste dele stammer fra 1200-t.; fæstningen var residens for fyrstbiskopper og bisper indtil 1720.

Det tidligere fyrstbiskoppelige residensslot er et af de betydeligste barokslotte i Europa, opført 1720-44 af bl.a. Balthasar Neumann. Det pragtfulde trappehus har ligesom andre dele af slottet freskoer af Giovanni Battista Tiepolo, der arbejdede her med sine sønner 1750-53. I slottets kældre havde fyrstbiskopperne oplagringsplads for 1,4 mio. liter frankenvin.

Mainfränkisches Museum har til huse i Marienberg og viser middelalderskulptur, især værker af Tilman Riemenschneider; desuden ældre tysk, nederlandsk og italiensk kunst og grafik.

Det prisbelønnede Museum in Kulturspeicher blev indviet 2002 i et tidligere pakhus (fra 1904) ved Main. Museet rummer den tidligere Städtische Sammlungs værker fra 1800-t. til i dag, samt en betydningsfuld privatsamling af international konkret kunst.

Der har været keltiske og romerske bosættelser på stedet, men byen nævnes først som Wirteburch i 704. I 741 blev den bispesæde, og trods revolter fra borgerskabets side fastholdt kirken sin magt frem til 1802, da byen blev indlemmet i Bayern.

Würzburg havde en betydelig jødisk koloni, men en pogrom 23.6.1298 kostede næsten 900 jøder livet.

På grund af Würzburgs rustningsindustri, som bl.a. fremstillede radaranlæg, blev byen 1944-45 udsat for allierede luftangreb, hvor 74% af bygningerne blev ødelagt.