Wuhu, by i Anhuiprovinsen i det østlige Kina; 1,0 mio. indb. (2010). Byen ligger ved Chang Jiangs (Yangtze Kiangs) sydbred og har dybvandshavn med international containerterminal. Wuhu har traditionelt været et vigtigt oplandscenter for landbrugsprodukter, især ris, og har i kraft af den gode beliggenhed ved flod og jernbaner og nærhed til råstoffer udviklet sig til en alsidig industriby. Som led i den strategi at tiltrække udenlandske investeringer oprettedes i 1994 Wuhu Økonomiske og Teknologiske Udviklingszone.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.