Wrangel, (efter Warangale i Estland), tysk-baltisk adelsslægt, kendt fra 1277. En række af medlemmerne virkede i Sverige, hvor en slægtsgren fortsat lever; den mest berømte svenske Wrangel er feltmarskal og admiral Carl Gustav Wrangel, som blev greve i 1651. Prominente medlemmer i Rusland var Ferdinand von Wrangel (1796-1870), som anførte forskningsekspeditioner langs Sibiriens kyst, og general Pjotr Wrangel.

Den preussiske slægtsgren tæller bl.a. Friedrich Heinrich Ernst von Wrangel, som kommanderede de preussiske tropper i de slesvigske krige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig