Wolfgang von Utenhof, ca. 1495-1542, kansler under Frederik 1. og Christian 3. Født i Sachsen kom Utenhof til hoffet på Gottorp som tugtemester for hertug Christian (3.), men udnævntes 1523 til kansler og forsvarede i de følgende år ved et energisk diplomati det gottorpske dynasti mod Christian 2.s tilhængere. Han blev forlenet med Hindsgavl og ejede selv Vamdrupgård ved Kongeåen. I en krønike fyldt med bidske udfald mod lübeckerne og den holstenske højadel har han skildret det historiske forløb, da Frederik 1. stødte Christian 2. fra tronen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.