Faktaboks

Wolfgang Schäuble
Født
18. september 1942, Freiburg im Breisgau, Baden-Württemberg
Død
26. december 2023, Offenburg, Baden-Württemberg
Walter Wallmann og Wolfgang Schäuble i 1989.

Wolfgang Schäuble (th.) som vesttysk indenrigsminister sammen med Hessens daværende ministerpræsident Walter Wallmann (1932-2013) på CDU's kongres i Bremen i september 1989, lidt over en måned før Murens fald.

Walter Wallmann og Wolfgang Schäuble i 1989.
Af /Ritzau/Scanpix.

Wolfgang Schäuble var en tysk politiker fra det kristelig-demokratiske CDU, formand for partiet 1998-2000. Han var Tysklands indenrigsminister 1989-1991 (1989-1990 i Vesttyskland) og igen 2005-2009 samt finansminister 2009-2017 og formand for Forbundsdagen 2017-2021.

Schäubles rolle i den tyske genforening

Schäuble blev medlem af den vesttyske Forbundsdag i 1972. Han var 1984-1989 minister for særlige anliggender og blev i 1989 indenrigsminister i Helmut Kohls regering. I denne egenskab blev han vesttysk hovedforhandler ved møderne om den tyske genforening. Efter genforeningen den 3. oktober 1990 fortsatte han som indenrigsminister i det samlede Tyskland.

Attentatet mod Schäuble

Den nye fællestyske regering i 1991.
Wolfgang Schäuble fortsatte ufortrødent sit politiske virke efter attentatet, der få dage efter Tysklands genforening lammede hans underkrop og bandt ham til en kørestol resten af livet. Han fortsatte som indenrigsminister i den første fællestyske regering, der her er fotograferet efter sin dannelse den 18. januar 1991. Forrest på trappen ses tv. for Schäuble forbundskansler Helmut Kohl og th. for Schäuble præsident Richard von Weiszäcker og udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher (med mappe). Yderst tv. forrest ses den senere forbundskansler Angela Merkel.
Den nye fællestyske regering i 1991.
Af /Ritzau/Scanpix.

Den 12. oktober 1990, ni dage efter genforeningen, forøvede en sindsforvirret mand et skudattentat mod Wolfgang Schäuble i forbindelse med et valgmøde i Oppenau i hans hjemstat Baden-Württemberg. Schäuble blev ved attentatet livsfarligt såret, og han blev lam i underkroppen og sad resten af livet i kørestol.

CDU-formand 1998-2000

Da CDU/CSU i 1998 tabte forbundsdagsvalget til det socialdemokratiske SPD, efterfulgte Schäuble den afgående forbundskansler Helmut Kohl som formand for CDU.

I 2000 blev Schäuble imidlertid selv tvunget til at træde tilbage på grund af en skandale om ulovlige bidrag til CDU. Som partiformand blev han afløst af Angela Merkel, mens hans efterfølger som leder af gruppen i Forbundsdagen blev den senere CDU-leder Friedrich Merz (Merkels afløser i 2021).

Minister i Angela Merkels regeringer

Efter forbundsdagsvalget i september 2005 blev der dannet en koalitionsregering mellem CDU/CSU og SPD med Angela Merkel som kansler, og Schäuble blev igen indenrigsminister.

I koalitionen mellem CDU/CSU og FDP efter valget i 2009 overtog Schäuble posten som finansminister. Han var således finansminister under det meste af Finanskrisen fra 2008 og EU's eurozonekrise 2009-2012 med trojkaens lånepakker til Grækenland. Han sad på posten indtil efter forbundsdagsvalget i 2017, hvor han blev afløst af partifællen Peter Altmaier (f. 1958).

I stedet blev Schäuble nu formand for Forbundsdagen, et embede, han beklædte indtil 2021, hvor han måtte træde tilbage, fordi det socialdemokratiske parti SPD var blevet størst ved forbundsdagsvalget.

Schäubles politiske linje

Schäuble var den klareste ordoliberale stemme i Merkels regering, og han var f.eks. tilhænger af en hårdere kurs over for Grækenland under Eurozonekrisen.

Tilbage i 1960'erne havde Schäuble personligt kendt Ludwig Erhard, som var forbundskansler 1963-1966, og Schäuble var i høj grad inspireret af denne personificering af ordoliberalismen i tysk politik.

Schäuble var delvis uddannet fra universitetet i Freiburg, som er det universitet, hvor Walter Eucken var professor. Eucken var en slags primus inter pares blandt første generation af ordoliberale tænkere.

I 2016 modtog Schäuble Walter Eucken-medaljen ved en ceremoni på universitet i Freiburg som en slags anerkendelse af indsatsen under og efter eurozonekrisen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig