Willy Skjold Burne, 1900-1973, vinhandler, der "lærte danskerne at drikke vin". Han åbnede i 1928 sin første vinforretning i Stormgade i København og lancerede i 1953 vinen Monopol Rouge, "Den med Tyren", som blev et begreb. Skjold Burne er Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere med 68 butikker over hele landet (2007).