William Withering, 1741-1799, britisk praktiserende læge og botaniker, indførte brugen af digitalis udvundet af fingerbølplanten som lægemiddel ved behandling af ødem pga. hjerteinsufficiens. I 1785 udgav han An Account of the Foxglove, and some of its Medical Uses; with Practical Remarks on Dropsy, and other Diseases, hvori han på basis af behandling af 163 hjertesyge patienter beskrev, hvordan blade fra Digitalis purpurea (eng. Foxglove) virker vanddrivende ved at styrke hjertets funktion. Witherings opdagelse var baseret på hans kendskab til en nærtboende klog kones gunstige behandlingsresultater med en blanding af 20 forskellige urter. I løbet af ti år gennemprøvede han systematisk disse og kunne derved påvise den virksomme ingrediens.