William Tyndale, 1490/1491-1536, engelsk reformator, fra 1524 i eksil i Tyskland. Mødet med Luther blev afgørende for hans teologi. Hans engelske oversættelse af NT udkom i 1525-26; på nær tre eksemplarer blev den brændt i England, men blev siden grundlag for den officielle engelske Bibel (1611, se Authorized Version). William Tyndale nåede kun at påbegynde sin oversættelse af GT, før han i 1535 blev arresteret i Antwerpen og året efter brændt i Bruxelles.