Faktaboks

William Morris Nuffield

William Morris

Født
10. oktober 1877
Død
22. august 1963

William Morris Nuffield var britisk industrimand, født som William Morris. I 1938 blev han adlet som Viscount Nuffield.

Han kom i Storbritannien til at spille en rolle som Henry Fords i USA, idet han stod i spidsen for udviklingen af landets bilindustri. Som søn af en landarbejder åbnede han cykelværksted bag det fædrene hjem, senere med salg og reparation af motorcykler, til sidst også af biler. Han udviklede små og billige bilmodeller, der egnede sig til masseproduktion. Hans firma, Morris Motor Ltd., blev grundlagt i 1916, og fusioneredes i 1952 med Austin Motor Company til British Motor Corporation, der ved stiftelsen blev verdens tredjestørste bilfabrikant.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig