Faktaboks

William Hunter
Født
1718
Død
1783

William Hunter, 1718-83, skotskfødt britisk læge; bror til John Hunter. Han blev uddannet over fem år i Glasgow og var bl.a. elev af den anerkendte professor i kemi og medicin William Cullen (1710-90), inden han selv begyndte at undervise i dissektion, obstetrik og kirurgi.

1741-44 var William Hunter elev hos den fremtrædende fødselslæge eller accoucheur William Smellie (1697-1763), og efterhånden specialiserede han sig også selv i denne faglige retning.

I 1767 blev William Hunter medlem af Royal Society, og året efter blev han professor ved Royal Academy og etablerede tillige en anatomi- og obstetrikskole i Soho i London sammen med sin bror, den velestimerede kirurg John Hunter. Skolen fik efterhånden ry for at være byens bedste og mest grundige, bl.a. takket være de over 100 forelæsninger, som William Hunter holdt i løbet af et 3½ måned langt semester. Skolen blev i 1812 videreført af kirurgen Charles Bell.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig