William Henry

Faktaboks

William Henry
født:
1774
død:
1836

William Henry, 1774-1836, britisk læge og kemiker. William Henry blev uddannet i Manchester og Edinburgh. Han holdt forelæsninger i kemi og udgav i 1801 Elements of Experimental Chemistry, der i 30 år forblev den mest benyttede kemiske lærebog på engelsk. Hans gode ven John Dalton fik ham gjort interesseret i kemisk forskning, og William Henry udviklede sig til en fremragende eksperimentator. Nogle af hans tidligste kemiske studier havde relation til gasser og har muligvis været afgørende for udviklingen af atomteorien.

Hans bedst kendte arbejde er studiet af gassers opløselighed under forskellige tryk og temperaturer, der i 1803 førte til formuleringen af Henrys lov.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig