William Francis Giauque

Faktaboks

William Francis Giauque
født:
12. maj 1895
død:
28. marts 1982

William Francis Giauque, 12.5.1895-28.3.1982, amerikansk kemiker ansat ved University of California 1922-62. I 1926 opfandt han den adiabatiske demagnetisering, der er en metode, hvorved man kan opnå ekstremt lave temperaturer, i dag helt ned til nogle få tusindedele grader over det absolutte nulpunkt. For denne metode, der blev praktisk udviklet i 1933, fik han tildelt nobelprisen i kemi i 1949.

William Francis Giauque opdagede i 1929, at atmosfæren indeholder små mængder af to tunge oxygenisotoper med massetal 17 og 18, hvoraf den sidste viste sig vigtig i studiet af oxygens kemi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig