Faktaboks

William Ferrel
Født
29. januar 1817, Fulton, USA
Død
18. september 1891, Wyandotte, USA
Nationalitet
USA

William Ferrel var en amerikansk meteorolog, som formulerede den lov, der siger, at et legeme (fx en luftmasse) i bevægelse langs Jordens overflade afbøjes mod højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige (corioliskraften). Afbøjningen afhænger af legemets hastighed og skyldes Jordens rotation.

Han beskrev også den atmosfæriske cirkulation på mellembreddegraderne mellem Hadley-cirkulationen mod syd og den polare celle mod nord. Cellen på mellembreddegraderne kaldes derfor Ferrel-cellen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig