Faktaboks

William Bowman
Født
1816
Død
1892

William Bowman var en engelsk læge, der ydede en fremragende indsats inden for anatomi og fysiologi. I banebrydende undersøgelser beskrev han den tværstribede muskulaturs anatomi og den membran, der i nyrens millioner af funktionelle enheder (nefronerne) filtrerer blodet som første led i urindannelsen. Membranen danner en lille kapsel omkring blodkarrene og har siden været kendt som Bowmans kapsel.

Størsteparten af sit liv helligede William Bowman sig oftalmologien og blev en af sit lands førende øjenlæger. Inden for dette fagområde blev han igangsætter af den mikroskopiske udforskning af øjets strukturer. I hornhinden lige under dækcellelaget findes en membran, der bærer hans navn, Bowmans membran.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig