Willestrup, Villestrup, hovedgård i Himmerland 17 km nordøst for Hobro. Axel Juul - hvis slægt stadig ejer gården - arvede den i 1535 og opførte 1538-42 på et voldsted ved Villestrup Å en firefløjet hovedbygning i tre etager med tårne, karnapper og gotiske blændinger.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1486 som Willestrup, af mandsnavnet gammeldansk *Willar og -torp 'udflytterbebyggelse'.

1812-19 fjernedes østfløjen samt alle dekorationer, så huset nu fremtræder som en fast, trefløjet blok med enkle nyklassicistiske detaljer. Sandstensrelieffer fra 1552 og en barokportal fra 1635 er bevaret. Barokhaven fra slutningen af 1600-t. rekonstrueredes 1986-88.

Willestrup Gods omfatter 1407 ha (2000), heraf hovedparten skov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig