Willard Van Orman Quine

Willard Van Orman Quine var en amerikansk logiker og filosof. Han var professor ved Harvard University 1948-77. Han var inspireret af Rudolf Carnap og den logiske empirismes betoning af logiske metoder, men i sit forfatterskab meget kritisk over for denne retning.

I artiklen Two Dogmas of Empirism (1953) gør Quine op med to grundlæggende antagelser. Han argumenterer for, at det ikke er muligt at skelne mellem analytiske og syntetiske domme. Det er ikke muligt at give en ikke-cirkulær definition af forskellen. Ikke engang logikkens domme vil være analytiske. Deres sandhedsværdi vil i princippet kunne ændres som følge af ny empirisk erkendelse. Dette hænger sammen med det andet dogme, som Quine argumenterer imod, nemlig at domme eller sætninger ikke kan have mening uafhængigt af andre domme. Det er kun muligt at tillægge en sætning mening, og dermed sandhedsværdi, som del af et helt sprog. Denne holisme videreudvikler Quine i bogen Word and Object (1960), hvor han argumenterer for sin ubestemthedstese. Den eneste adgang, vi har til at forstå et sprog, er at iagttage adfærden hos de mennesker, der behersker sproget. På dette grundlag hævder Quine, at det altid er muligt at oversætte et sprog til et andet på flere radikalt forskellige måder, som alle respekterer den iagttagede adfærd. Det er derfor ikke muligt at tale om én rigtig oversættelse. Dette tages til indtægt for, at der ikke findes kendsgerninger, som afgør, om en sætning har én bestemt mening.

Quine drog flere filosofiske konsekvenser af ubestemthedstesen: Således står vore ontologiske antagelser i forhold til vort sprog. Der findes ingen empiriske kendsgerninger, som kan afgøre, om verden er styret af fysiske love eller af mytiske guder. Vore antagelser om verdens indretning er afhængige af vort sprog. Et sprog, hvor myter spiller en væsentlig rolle, og et videnskabeligt sprog kan i lige høj grad passe med vore empiriske iagttagelser. Selv mente Quine, at en videnskabelig opfattelse af virkeligheden er at foretrække frem for en mytisk; ikke fordi vi kan bevise dens rigtighed, men fordi den er mere hensigtsmæssig (jf. pragmatisme).

Quine var desuden logiker. Han udviklede en mængdelære, som skulle være mere empiristisk tilfredsstillende, men den har ikke vundet almen accept. Hans skarpe kritik af modallogikken har haft stor betydning for udviklingen af den moderne filosofiske logik.