Wilhelm af Tyrus

Wilhelm var indfødt 2. generations franker i Jerusalem og kom fra en formentlig velstående borgerfamilie. Han fik sin tids fineste uddannelse i Frankrig og Italien og havde blandt andet Peter Lombarderen som lærer. Da han vendte tilbage til korsfarerstaten i 1165, blev han snart tilknyttet kong Amaury 1.s hof, hvor han også blev lærer for den unge prins Baudouin, senere d. 4 ("den Spedalske").

I 1174 blev Wilhelm kongelig kansler og i 1175 ærkebiskop af Tyrus. Han blev brugt som ambassadør i både Konstantinopel og Rom (ved det 3. Laterankoncil i 1179). Han var således i hoffets inderkreds også efter Amaurys død i 1174, men fra 1180 tilhørte han det tabende parti og blev forbigået i valget til patriark af Jerusalem.

Hans historiske værk blev påbegyndt allerede omkring 1170 som en indgående skildring af kong Amaurys ægyptiske felttog. Efterhånden udvidede han krøniken bagud og skrev også videre på den helt til 1184, hvor fortalen er dateret, og hvor beretningen afbrydes – netop som Saladins magt blev mere og mere truende. Wilhelm levede ikke til at se Saladins endelige sejr i 1187.

Krøniken er inddelt i 23 bøger og er skrevet på et formfuldendt latin – inspireret både af klassiske forfattere, bibelen og kirkefædrene. Der ligger en enorm lærdom bag værket, som Wilhelm også forestillede sig skulle oplyse det latinske Europa om korsfarerstaternes geografi og historie fra begyndelsen til hans samtid.

De første otte bøger skildrer forhistorien, først og fremmest det 1. korstog frem til erobringen af Jerusalem i 1099, og denne del bygger på en række ældre skrifter. Efterhånden som Wilhelm nærmer sig sin egen tid, trækker han på mundtligt overleverede skildringer, interviews, samt sine egne oplevelser. Denne del af værket (bøgerne 9-23) er en uomgængelig kilde til korsfarerstaternes historie i det 12. årh. Litterært set udmærker værket sig bl.a. ved indgående herskerportrætter og detaljerede beskrivelser af byer og landskaber, alt sammen forsynet med en bibelsk undertekst.

Krøniken blev i sin latinske original ikke nogen umiddelbar succes, men findes dog i c. 10 kopier, mest fra det 13. årh. og fra det franske område. Alligevel blev den indflydelsesrig igennem hele middelalderen, fordi den blev oversat – eller rettere tilpasset og omformet – til en anonym krønike på fransk, hvor den kendes under navnet Éracles. Denne oversættelse blev til i Paris omkring 1220 og blev meget udbredt på fransk og også oversat til bl.a. italiensk og katalansk. Først i det 16. årh. blev man igen opmærksom på Wilhelms latinske original, hvis store kildeværdi efterhånden blev anerkendt, især fra det 19. årh. og frem.

Værket findes ikke i en dansk oversættelse, men i en engelsk fra 1943 ved A.C. Krey & E.A. Babcock under titlen: A History of the Deeds Done Beyond the Sea (2 bind).

• korstogene
• Kongeriget Jerusalem