Wilhelm Steinitz

Faktaboks

Wilhelm Steinitz
født:
1834
død:
1900

Wilhelm Steinitz, 1834-1900, verdensmester i skak 1886-94. Steinitz stammede fra den jødiske ghetto i Prag, kom til Wien og slog sig i en årrække ned i London, efter at skak var blevet hans hovedinteresse; han endte sit liv som sindsformørket på et plejehjem i New York.

Steinitz satte sig betydelige spor i skakhistorien dels ved at være den første officielle verdensmester, dels ved at forny opfattelsen af spillet. Han vandt titlen i en match mod Johannes Zukertort (1842-88) i en tid, da den romantiske stil var den mest anvendte; det gjaldt frem for alt om at angribe. Heroverfor erkendte Steinitz, at man måtte indordne sig under den givne stillings krav, og han formulerede som den første mester principperne for moderne positionsspil.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig