Faktaboks

Wild Bill Hickok

James Butler Hickok

Født
27. maj 1837, Homer, Illinois, USA
Død
2. august 1876, Deadwood, Dakota Territory, nu South Dakota, USA
Wild Bill Hickok

Wild Bill Hickok var en amerikansk kortspiller, sherif og mesterskytte, en af de legendariske skikkelser i det vilde vesten, hvis bedrifter ikke blev gjort mindre i tidens populærlitteratur.

Efter en noget dunkel karriere, bl.a. som spion under Den Amerikanske Borgerkrig, blev Hickok sherif i kvægbyen Abilene, Kansas. I 1872-1874 turnerede han i det østlige USA som deltager i Buffalo Bills Wild West Show.

Hickok blev dræbt af en kugle i ryggen, mens han spillede kort i en saloon i Deadwood, South Dakota. På hånden havde han to par, esser og ottere (i de sorte farver). Denne hånd kaldes nu for "Dead Man's Hand" i pokerlitteraturen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig