Wienerreglementet er et tillæg fra 1815 til Wienerkongressens slutakt. Wienerreglementet klassificerede diplomatiske repræsentationschefer i tre grupper: ambassadører og nuntier; gesandter og pronuntier; samt chargé d'affaires.

Ifølge Wienerreglementet skulle hver fastlægge ensartede procedurer for modtagelse af diplomater inden for hver af de tre klasser. Tidligere havde uenighed mellem diplomater om deres indbyrdes rang og omfanget af deres privilegier ofte ført til spændinger mellem staterne. Wienerreglementet forpligtede kun de otte lande, der havde undertegnet det, men blev efterlevet i praksis af næsten alle lande. Reglementets bestemmelser blev optaget i Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig