Wiehe, dansk slægt, hvis mange skuespillere stammer fra ægteparret justitsråd Carl Wilh. Wiehe (1788-1867) og Antoinette Louise Rosing (1791-1874), datter af skuespilleren Michael Rosing. Blandt deres børn var skuespillerne Michael og Wilhelm (1826-84), operasangeren Johan (1830-77) og rektor Fr. Wilhelm Wiehe (1817-64). Wilhelms søn var skuespilleren Wilhelm Wiehe (1858-1916), g.m. balletdanseren Charlotte Wiehe-Berény (1865-1947), mens Johan Wiehe var far til skuespilleren Viggo Hjalmar Wiehe (1874-1956).

Fra Fr. Wilhelm Wiehe nedstammer den svenske sanger Mikael Wiehe gennem sin farmor, Marie Louise Wiehe (1894-1980).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig