Westland, område på vestkysten af New Zealands Sydø. Her har man traditionelt udnyttet jade, der specielt anvendes i maori-kunst, og i 1864 blev der fundet betragtelige guldforekomster. Området har driftig tømmerindustri og landbrugsproduktion, men er præget af afvandring.