Wessel, norsk slægt, formentlig indvandret fra Nederlandene med købmand Jan Wessel (levede 1620) i Trondheim. Til hans efterslægt hører brødrene viceadmiral Peter Wessel Tordenskiold og viceadmiral Caspar von Wessel (1693-1768), adlet hhv. 1716 og 1720. En nevø, krigskommissær Johan Christopher Wessel (1727-93), blev adlet med navnet Tordenskiold; denne linje uddøde på mandssiden i 1828. En anden nevø, sognepræst Jonas Wessel (1707-85), blev far til forfatteren Johan Herman Wessel og matematikeren Caspar Wessel.

En anden Wesselslægt, der bl.a. omfatter Magasin du Nords grundlægger, Th. Wessel (1842-1905), stammer fra Bremen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig