Werner Best, egl. Karl Rudolf Werner Best, 1903-1989, tysk jurist og diplomat. Best var medlem af det tyske nazistparti fra 1930 og af SS fra 1932. Han gjorde karriere i Gestapo, indtil han i 1940 kom på kant med sin chef Reinhard Heydrich, hvorefter han overgik til Udenrigsministeriet og virkede i besættelsesstyret i Frankrig. Efter "Telegramkrisen" i 1942 blev han udnævnt til rigsbefuldmægtiget i Danmark med instruks om at få dannet en tyskvenlig regering. Ved at acceptere en regering uden nazister og dermed videreføre samarbejdspolitikken viste han ved denne som ved andre lejligheder vilje til at føre politik uafhængigt af og undertiden direkte imod instrukserne fra sit hjemland. Han muliggjorde afholdelsen af rigsdagsvalg i marts 1943 og hindrede værnemagtens ønsker om at få den danske hær og flåde opløst. Uroen og strejkerne i august 1943 fik denne politik til at bryde sammen, men Best beholdt fortsat det politiske ansvar. For at styrke sin stilling i Berlin udløste han i september 1943 aktionen mod de danske jøder, men obstruerede den samtidig ved at tillade sin medarbejder G.F. Duckwitz at lække advarsler om den. Hans stilling var dog svækket efter 29. august 1943. Best ville bekæmpe modstandsbevægelsen ved politimæssig efterforskning og krigsretter, men måtte følge Hitlers krav om clearingmord og schalburgtage. Han blev efter krigen dødsdømt. Dommen ændredes til 12 års fængsel; han blev i 1951 løsladt og udvist og levede siden som juridisk rådgiver for Stinnes-koncernen.