Faktaboks

Wendy Carlos

tidligere kendt som Walter Carlos.

Født
14. november 1941

Wendy Carlos er en amerikansk komponist og keyboardspiller. Wendy Carlos var en nær ven af Robert Moog (1934-2005), der opfandt den såkaldte moog-synthesizer. Carlos udforskede instrumentets mange muligheder på den banebrydende lp Switched-on Bach (1968), der toppede USA's klassiske hitliste i 94 uger fra 1969 til 1971. Med sine synthesizer-versioner af klassiske værker skabte Carlos en helt ny musikalsk udtryksform, og indspilningen af J.S. Bachs Brandenburgkoncerter (1976) blev et kunstnerisk højdepunkt. Carlos blev kendt af et endnu større publikum gennem soundtracket til Stanley Kubricks film A Clockwork Orange (1972). Carlos tog efter en kønsskifteoperation navneforandring til Wendy og indspillede herefter fortrinsvis egne kompositioner, fx Beauty in the Beast (1986).

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig