Wendland, morænelandskab mellem bakkerne Drawehn og Elben i de tyske delstater Niedersachsen og Sachsen-Anhalt.

Hovedbyen er Salzwedel. Wendland var indtil 1100-t. beboet af vendere, hvorefter det blev koloniseret af tyskere; det vendiske sprog holdt sig som dagligsprog til op i 1700-t.

De lave områder mod øst udnyttes i dag til græsning, mens de centrale dele har god jord og dyrkes. Wendland har flere gange været udsat for stor afvandring, bl.a. under industrialiseringen og 1945-89.

Læs også om Niedersachsen og Sachsen-Anhalt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig