Welrodpistol fra den danske modstandsbevægelse. Frihedsmuseet.
Welrodpistol nedkastet af briterne til den danske modstandsbevægelse i 1943. Frihedsmuseet. Fotograf: John Lee.
Welrodpistol fra den danske modstandsbevægelse. Frihedsmuseet.
Af .
Licens: CC BY NC SA 3.0

Welrod var en særlig lyddæmpet pistol som blev udviklet under Anden Verdenskrig af den hemmelige britiske organisation Special Operations Executive. Hensigten var, at den skulle nedkastes fra fly til modstandsbevægelser i det tyskbesatte Europa og anvendes til likvidering.

Pistolen havde en kaliber på .30 (dvs. 0,3 britisk tomme), og den anvendte 9x19 mm parabellum ammunition. Skæftet rummede et magasin på enten seks eller otte skud, og det kunne tages af, så pistolen var lettere at skjule. Den kraftige lyddæmper gjorde, at pistolen kun var effektiv på op til 27 meter, og den var da også tiltænkt anvendelse på klos hold. Pistolens udformning gav den øgenavnet "cykelpumpen".

Så vidt vides blev der produceret ca. 2.800 Welrodpistoler under Anden Verdenskrig. Pistolen var primært tiltænkt de europæiske modstandsbevægelser, men den blev også anvendt af britiske agenter og specialstyrker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig