Wells Fargo, bank- og rådgivningsfirma med hovedsæde i San Francisco. Det blev stiftet i 1852 af Henry Wells (1805-78) og William George Fargo (1818-81) som et bank- og transportselskab, der gennemførte diligencekørsel med væbnede vagter. Åbningen af jernbanen tværs over USA i 1869 kostede efterhånden diligencerne livet, men Wells Fargo benyttede sig derefter af togene, og til bank- og forsendelsesopgaverne føjedes andre økonomiske tjenester til gavn for befolkningen i de amerikanske småbyer.

I dag er Wells Fargo med over 8700 forretnings- og kontorsteder og handel på Internettet udbyder af en stor vifte af finansielle tjenester som bankvirksomhed, realkredit, kreditkort, pensions- og virksomhedsrådgivning, investering m.m. Wells Fargo har 265.000 ansatte i 36 lande (2014).

Wells Fargos hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig