Weifang, by i provinsen Shandong, Kina; 757.900 indb. (2003). Administrativt omfatter Weifang seks mindre byer og to amter; den samlede befolkning er ca. 8,5 mio. (2003). Byen er handelscenter med tobaks- og levnedsmiddelindustri, farverier og tekstilindustri; metalindustrien fremstiller redskaber og maskiner til landbruget. I 1991 oprettedes en udviklingszone for højteknologi i byen.

Weifang er mest kendt i omverdenen som international drageby. Siden 1984 har byen afholdt en årlig international dragefestival i april måned. Weifang har flere værksteder med produktion af drager samt et stort dragemuseum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig