Faktaboks

Weegee
Født
1899
Død
1968

Weegee, 1899-1968, egl. Arthur (opr. Usher) Fellig, polsk-amerikansk fotograf. Med speciale i kriminalstof var Weegee 1935-45 freelancefotograf for dagblade og billedbureauer i New York.

Weegees sensationelle skildringer af mord- og ulykkesofre er ligesom billederne af bl.a. tilskuere og randeksistenser præget af en distinkt personlig, ofte karikeret stil med brug af frontal flashbelysning og sans for detaljen.

Blandt flere bøger er Naked City (1945) og selvbiografien Weegee by Weegee (1961).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig