Wassermanns reaktion er en blodprøve til påvisning af syfilis. Metoden blev udviklet i 1906 af August von Wassermann (1866-1925) på Robert Koch Instituttet. Det foregik i samarbejde med Albert Neisser (1855-1916), der i 1879 havde påvist bakterien, der forårsager gonorré.
Faktaboks
- Også kendt som
-
wassermannprøve, wassermanntest, Wassermann-test, Wassermann-Bordet-Genous test, Wassermanns reaktion, WR (forkortelse)
Testen blev udviklet året efter, at den spiralformede bakterie (en spirochæter), der forårsager syfilis var blevet opdaget og beskrevet af Fritz Schaudinn (1871-1906) og Erich Hoffmann (1868-1939). Bakterien blev først kaldt spirochacta pallida, siden blev navnet ændret til det nuværende treponema pallidum. Da Wassermann baserede sit laboratoriarbejde på forsøg påbegyndt af Jules Bordet og Genou i 1901, kaldes testen sommetider Wassermann-Bordet-Genous test.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.