Warszawaopstanden

Warszawaopstanden var et slag mellem polske frihedskæmpere og tyske styrker august-oktober 1944. Den 1. august 1944 angreb 40.000 polske frihedskæmpere under ledelse af general Tadeusz Bor Komorovski (1895-1966) de tyske besættelsesstyrker i Warszawa i den tro, at et sovjetisk angreb var umiddelbart forestående.

De sovjetiske styrker, der havde nået byens forstæder dagen før, gjorde imidlertid holdt på den østlige bred af floden Vistula og undlod helt at støtte opstanden. Britiske og amerikanske forsyningsfly, der ønskede at nedkaste våben m.m. til oprørerne, blev nægtet landingstilladelse på sovjetisk område. En sådan var nødvendig på grund af den store afstand.

Tyskerne indsatte 100.000 mand, der med stor brutalitet nedkæmpede polakkerne og ødelagde byen. Den 2. oktober overgav polakkerne sig, og den 63 dage lange modstand hørte op. Den kostede ca. 200.000 civile, 15.000 polske partisaner og mindst 10.000 tyskere livet. Opstandens nederlag betød, at sovjettro polakker snarere end den polske eksilregering i London fik kontrol med den videre politiske udvikling. Det lykkedes for de polske partisaner at blive anerkendt som soldater af tyskerne, hvorfor de blev behandlet i overensstemmelse med Genèvekonventionen.

Efter kampenes ophør blev næsten hele Warszawa jævnet med jorden af tyskerne, og befolkningen blev deporteret.

Den polske filminstruktør Andrzej Wajda skildrede opstanden i spillefilmen Kanal (1956, dansk De 63 dage).