Warszawa

Artikelstart

Warszawa, Polens hovedstad og hovedstad i regionen Mazowieckie, 1,7 mio. indb. (2009). Warszawa ligger ved floden Wisła og er sæde for regeringen, parlamentet (Sejm) og centraladministrationen. Dette politiske og administrative centrum er også tyngdepunktet for Polens finansielle virksomheder. Her ligger desuden en lang række højere læreanstalter og hovedsædet for det polske videnskabernes akademi, PAN. Det kulturelle udbud omfatter ca. 20 teatre, opera, symfoniorkester samt en lang række museer og gallerier.

Faktaboks

Etymologi: Om navnet Warszawas oprindelse: 1241 lat. Varscheviae, egl. 'byen på højdedraget', afledn. af roden i polsk wierzch 'den øverste del', men ifølge traditionen efter byens grundlæggere, tvillingeparret War og Sawa.

Industrien ligger hovedsagelig i den nordøstlige og den sydvestlige del. Maskinindustri og elektronik spiller en særlig stor rolle, men stort set alle industribrancher er repræsenteret. Blandt de største virksomheder er stålværket Huta Warszawa, FSO (bilproduktion) og Ursus-fabrikkerne (traktorer og landbrugsmaskiner).

Ved en kommunalreform i 2002 blev en række nabokommuner indlemmet i Warszawa, og byen opdelt i 18 kvarterer. Centrum udgøres af den gamle by, Stare Miasto, og den nye by, Nowe Miasto, umiddelbart nord herfor uden for de middelalderlige forsvarsværker. De blev som de første bydele genopbygget efter 2. Verdenskrig, der lagde 75% af byen øde. Stare Miasto udgør en atmosfærefyldt kerne i Warszawa, hvor det centrale torv omsluttes af en række huse, som repræsenterer mange forskellige stilarter. De tætbefolkede bydele Muranów og Mokotów stammer fra 1950'erne og er præget af betonhøjhuse med små, ensartede lejligheder. Den nyeste udbygning er foregået sydpå i kvarteret Ursynów og er domineret af præfabrikerede betonelementer.

Efter den politiske omvæltning i 1989 er det private boligbyggeri vokset stærkt, og mange boliger er overgået fra leje- eller andelsstatus til ejerboliger. Trafikmæssigt er Warszawa domineret af en øst-vest-akse med brede boulevarder og internationale og regionale togforbindelser samt af en nord-syd-akse, som følger den gamle kongevej fra den gamle by til slottene Łazienki og Wilanów. Warszawa fik sin første undergrundsbane i 1995.

Arkitektur og museer.

Warszawas historiske kerne med dens talrige gotiske og barokke kirker og patricierhuse genopbyggedes 1949-63; genopbygningsprogrammet, der vakte international opmærksomhed, kulminerede 1971-84 med genskabelsen af kongeslottet; det var oprindelig en borg fra 1200-1300-t. og blev ombygget til slot fra 1569 og i 1700-1800-t. Den gotiske Johanneskirke er siden 1798 byens domkirke. I centrum ligger tillige en lang række klostre. Blandt de mange palæer er Krasińskipalæet (1677-83) og Radziwiłłpalæet (1700-1800-t.). En række byplanmæssige strukturer fastlagdes under nyklassicismen i 1700-1800-t., fx Nowy Świat-gaden, Łazienki-anlægget med det kongelige lystslot samt pladserne med Bertel Thorvaldsens skulpturer af Kopernikus og fyrst Poniatowski til hest. Det tidligere så dominerende Palads for Kultur og Videnskab (1952-55), skænket af Sovjetunionen, fungerer efter en renovering som del af den store plads ved Centralna-stationen med moderne monumentalarkitektur. Nationalmuseet er grundlagt 1862 og har rige samlinger af bl.a. polsk og europæisk kunst.

Historie

Allerede i 900-t. var der en slavisk bebyggelse med en borg på stedet, og i begyndelsen af 1300-t. blev der formelt grundlagt en lille by, Stare Miasto. I 1526 blev hertugdømmet Masovien med Warszawa indlemmet i Polen, og Lublinunionen 1569 mellem Polen og Litauen betød, at Warszawa kom til at ligge i centrum af riget og gradvist afløste Kraków som landets hovedstad. Under svenskekrigene 1655-57 led byen meget ved belejringer, besættelse og direkte ødelæggelser. Ved genopbygningen blev der især bygget mange paladser og kirker, men den økonomiske udvikling fik et nyt tilbageslag under Store Nordiske Krig 1700-21. Herefter oplevede Warszawa på ny en betydelig økonomisk udvikling med en stor vækst i befolkningen. I 1795 kom byen ved Polens tredje deling under Preussen, og 1807-15 var den hovedstad i Warszawahertugdømmet. 1815-30 blev byen igen hovedstad i det formelt genoprettede Kongeriget Polen, som dog hørte under den russiske kejser. Warszawas universitet blev oprettet i 1816, og der opstod en stor industri (tekstil, metal, glas mv.), ligesom handelen igen tog fart.

Efter Polens genopståen som selvstændig stat i 1918 blev Warszawa på ny hovedstad og oplevede en hastig industrialisering. Denne udvikling blev brat vendt med udbruddet af 2. Verdenskrig. Byen kapitulerede til tyskerne 28.9.1939, og de indledte et hidtil uset terrorregime. Den store jødiske befolkning blev fra november 1940 forflyttet til en ghetto. En desperat opstand (se Warszawaghettoopstanden) i ghettoen i 1943 blev brutalt slået ned, hvilket også var tilfældet med den store opstand, som modstandsbevægelsen iværksatte i august 1944 (Warszawaopstanden). Efter at modstandsbevægelsen havde kapituleret, blev Warszawas befolkning fordrevet, og byen blev på Hitlers ordre systematisk ødelagt. Sovjetiske styrker rykkede ind 15.1.1945. Til trods for mangel på selv de nødvendigste materialer og redskaber lykkedes det for Warszawas indbyggere at genopbygge store dele af byen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.