Faktaboks

Walter Woodbury
Født
1834
Død
1885

Walter Woodbury, 1834-1885, britisk fotograf og opfinder af den fotomekaniske reproduktionsproces woodburytypi, også kaldet fotoglypti, en forløber for halvtonetrykket.

Processen, der patenteredes 1865, bygger på et fotografisk fremstillet gelatinebillede i relief, som ved sammenpresning overføres til en blyplade, der anvendes som matrice ved trykning. Processen anvendtes frem til ca. 1900 til eksklusive, oftest bruntonede illustrationer med fremragende mellemtonegengivelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig