Walter Bedell Smith, 1895-1961, amerikansk general, diplomat og embedsmand. Smith var under 2. Verdenskrig brigadegeneral og stabschef for de amerikanske tropper i Europa samt nærmeste rådgiver for general Dwight D. Eisenhower. Det var Smith, der på de allierede troppers vegne forhandlede betingelserne for Italiens kapitulation i 1943 og Tysklands kapitulation i 1945. Efter krigen blev han USAs ambassadør i Sovjetunionen. Senere var han chef for CIA (1950-53) og viceudenrigsminister (1953-54).