Waage Sandø

Faktaboks

Waage Sandø
født:
1943

Waage Sandø. Nogle af hovedpersonerne i Krøniken; bagest fra venstre: Anders W. Berthelsen, Waage Sandø, Ken Vedsegaard og Dick Kaysø. Forrest fra venstre: Annette Støvelbæk, Maibritt Saerens, Anne Louise Hassing og Pernille Højmark.

.

Waage Sandø, f. 1943, dansk skuespiller, sceneinstruktør og teaterleder. Efter debuten 1966 spillede Waage Sandø i København og kom til Aarhus Teater 1968-70. Han stiftede og ledede det turnerende Det Ny Friluftsteater 1968-73, var leder af det lille avantgardeteater Svalegangen 1970-75 og chef for Odense Teater 1977-85.

I perioden 1990-2001 var Waage Sandø tilknyttet Det Kongelige Teater, især som skuespiller. På scenen udstråler han både stor autoritet, smerte og et skarpt vid, og han udfolder sig i et alsidigt repertoire, fx Hjalmar i Vildanden (1983, Odense Teater), husfaderen i Det kvindelige selskab (1997) og den diskret elskende ven i Eugene O'Neills Sælsomt mellemspil (1999, begge Det Kgl. Teater).

På film har Waage Sandø spillet to markante faderroller, i Kærlighedens smerte (1992) og Kun en pige (1995). Han medvirkede bl.a. i tv-serierne Landsbyen (1991-96), Rejseholdet (2000-02) og i Krøniken (2004-06) som Kaj Holger. Han blev i 2001 leder af Det Danske Teater og var 2007-10 chef for Folketeatret.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig